Logo
I 2021 importerede vi frugt og grønt for en værdi på mere end 13 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik. Og importen har været støt stigende i en lang årrække: I 2007 var tallet lige under 9 milliarder. Samtidig importerer vi enorme mængder af bladgrønt, fortæller Anders Riemann, stifter og direktør hos Nordic Harvest:
“I Danmark forbruger vi omkring 20.000 ton salat, krydderurter og kål om året, og vi producerer cirka 6.000 ton selv. Vi importerer altså hele 14.000 ton,” siger han og tilføjer: “Det er hovedsageligt salater fra Spanien og Italien, og krydderurter til foodservice fra Tanzania, Kenya og Thailand.”
Det er selvfølgelig dyrt og ubæredygtigt at skulle importere så store mængder bladgrønt fra nær og fjern – især når lastbiler kører på tværs af Europa, eller når skibe og fly kommer langvejsfra med salat til danskerne. For ikke at tale om den store mængde friske og sårbare afgrøder, der går til spilde under den lange transport.
Endelig er den intensiverende klimakrise en større og større trussel mod vores forsyningssikkerhed, pointerer Anders Riemann.
“I takt med at klimaforandringerne bliver mere tiltagende, vil der opstå flere ekstreme vejrfænomener, og udendørs høst går oftere og oftere tabt,” siger han. “I 2018 var der for eksempel pludselig snevejr i Spanien og Italien i maj måned. Der røg alt deres salat, så Europa måtte rationere det, og der blev fløjet salat ind fra USA. Det vil ske igen og igen.”
Den gode nyhed er, at lokale vertikale landbrug som Nordic Harvest virkelig kan gøre en forskel, når det kommer til bæredygtighed og fødevaresikkerhed. Og potentialet er kæmpestort. Når Nordic Harvests farm i Taastrup er fuldt udvidet, vil den kunne producere omkring 1.000 ton om året, hvilket svarer til 5% af Danmarks forbrug af bladgrønt, fortæller Anders Riemann.
“Med bare 20 produktionsenheder magen til vores vil vi kunne dække Danmarks forbrug af salat, krydderurter og kål. Og efterhånden som teknologien udvikler sig, vil vi i fremtiden også kunne producere mere kål og tungere afgrøder som rodfrugter og bælgfrugter.”
Hvad skal der så til, før vi kan indfri det uforløste potentiale? Endnu er der lang vej, før vi er helt uafhængige af at skulle importere spanske salater og thailandske krydderurter. Netop derfor er det også vigtigt, at politikerne tænker langsigtet, mener Anders Riemann.
“Det ville sætte skub i processen, hvis politikerne fandt på nogle støtteordninger. Det kunne for eksempel være en form for volumenstøtte, hvor man binder støtten til hver enhed, man producerer. Man kunne for eksempel støtte et bredere produktionsortiment ved at støtte de lidt tungere afgrøder. Man har tidligere gjort noget lignende inden for vindmølleindustrien, hvor man støttede produktionen af vindmøllestrøm, der nu producerer billigere strøm end kul- og atomkraft,” siger han.
“Efterhånden som teknologien udvikler sig, og det bliver billigere at producere de her andre typer afgrøder, kan man så udfase støtten igen. På den måde kan politikerne være med til at sikre, at teknologien udvikles i Danmark og at fødevareforsyningen er stabil,” afslutter han.
