Logo
I de seneste mange år er der kommet et stadigt stigende fokus på mere økologi i samfundet. For eksempel viser en opgørelse fra Økologisk Landsforening, at der er flere og flere kommuner, der har opnået “minimum 60 procent økologi i al bespisning,” ligesom EU-Kommissionen har sat et mål, om at “25 % af landbrugsjorden drives økologisk i senest 2030.”
Men hvad betyder det store fokus på økologi for nye dyrkningsformer som vertikale landbrug?
EU-lovgivning på økologiområdet dikterer nemlig, at produkter skal dyrkes i jord, før de kan kategoriseres som værende økologiske. Det er der flere gode grunde til – blandt andet skal det sikre, at vores landbrugsjorde ikke udpines – men det betyder samtidig, at Nordic Harvests produkter ikke kan kaldes økologiske, da vi dyrker vores kål, salater og krydderurter i vand. Og det på trods af, at vi ikke bruger sprøjtemidler og dyrker bæredygtigt.
Om vertikalt landbrug skal kunne kalde sig økologiske, eller om vi kunne finde en bedre mærkningsordning, er én diskussion.
En anden diskussion er, hvordan begejstringen for økologi i sidste kan gøre det svært for storkøkkener og cateringfirmaer at kaste sig over produkter fra vertikale farme – netop fordi der ofte er ufravigelige krav om en bestemt procentdel økologi, især hvis offentlige udbud dikterer det.
For eksempel har Københavns Kommune i sin Mad- og Måltidsstrategi en målsætning om at bruge “mindst 90 procent økologiske råvarer samlet” i deres køkkener, ligesom køkkenerne i 2025 skal have Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke i guld, hvilket blandt andet indebærer dokumentation på indkøb på “mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer.”
For vertikale farme som Nordic Harvest kan sådanne krav og målsætninger være en udfordring. For når en produktion ikke kan kategoriseres som værende økologisk, men heller ikke kan kaldes konventionel, falder den ned mellem to stole.
“Udfordringen er jo, at vi hverken er fugl eller fisk. Og i den her verden er man enten økologisk eller konventionel producent,” siger Max Schellenbauer, salgs- og marketingchef hos Nordic Harvest.
Men Nordic Harvest passer ikke ind i nogen af kasserne. Og det, selvom vi har tænkt bæredygtighed ind fra start til slut: Vi bruger langt mindre vand, blandt andet fordi vi genbruger det, og fordi vi dyrker i etager, fylder vi også langt mindre. Derudover bruger vi certificeret ren vindenergi, vi kan producere lokalt året rundt, vi bruger ingen sprøjtemidler, og vores plantefrø er økologiske.
“Alligevel betyder det, at hvis et køkken gerne vil bruge vores produkter, så skal de samtidig finde et økologisk alternativ til en af deres konventionelle varer, da vores produkter i praksis optager plads i den konventionelle kategori. Det gør pludselig beslutningen om at tage os ind mere kompliceret, og det er desværre en showstopper for nogen,” påpeger Max Schellenbauer.
Med økologiske dyrkningsformer slipper vi for mad med sprøjtemiddelrester, og det er langt bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug. Men derfor kan man ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem bæredygtighed og økologi. Økologisk landbrug skal bruge mere plads og udleder næringstoffer i vores vandløb, ligesom økologiske fødevarer, der er fløjet ind fra det store udland, ikke ligefrem er særligt bæredygtige.
“Økologi er jo på mange måder fantastisk. Og vi skal hylde, at store, offentlige institutioner som Københavns Kommune har sat imponerende mål om meget mere økologi. Det gør en forskel i omstillingen til et samfund med mere biodiversitet. Men alt for rigide regler betyder samtidig, at der bliver mindre plads til innovative og mere bæredygtige løsninger, som vertikale farme kan byde på, i den stadigt skrumpende kategori for ikke-økologi,” siger Max Schellenbauer.
Skal vertical farming så have sin egen kategori?
“Man kunne godt sige, at X procent skal være økologisk, Y procent er konventionelt, og så tildeles Z procent til vertikale dyrkningsformer. Men det bliver hurtigt en diskussion af procentsatser, og så bliver det igen lidt rigidt. Vertical farming er stadig i sin begyndende fase, og der er en masse nuancer inden for dyrkningsformen, som procenter ikke tager højde for. Men det er noget, vi rigtig gerne vil diskutere, så vi sikrer os, at innovationen drives fremad.”
Et af målene i Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi er da også, at kommunen skal “være med til at vise vejen og ændre den måde, der produceres fødevarer på i dag i Danmark og resten af verden.” Og der passer vertikale landbrug som Nordic Harvest som fod i hose, påpeger Max Schellenbauer:
“Vertical farming bliver det, der skal løse fremtidens fødevareudfordringer. Og selvom vi løbende laver mange spændende løsninger og samarbejder, er det også vigtigt, at reglerne giver incitament til mere innovation. Vi tror meget på, at innovationen drives ude i køkkenerne, og at det er med til at skubbe til andre dele af samfundet.”
