Logo
Prøv at lukke øjnene og tænk på et kendt brand inden for frugt og grønt.
Måske kom du til at tænke på Chiquita-bananer eller gulerødder fra Lammefjorden, men ellers løber man hurtigt tør. Vi kender selvfølgelig brandede produkter, såsom Pink Lady-æblet, men det er stort set aldrig selve producenten, der er brandet.
Det er derfor en større øvelse, Nordic Harvest er på, når vi skal have forbrugerne til at foretrække salat fra Nordic Harvest frem for alle de andre. Og det er Nordic Harvests salgs- og marketingchef, Max Schellenbauer, da også bevidst om.
“Salat er et såkaldt lavinvolveringsprodukt. Det er en anden beslutning, man tager, end hvis man har sparet op til en fed taske eller telefon. Når det kommer til salater – og fødevarer generelt – skal du bare ned og have det. Der står “salat” på din indkøbsseddel, men der står ikke et brand eller et mærke,” siger han.
“Men for os er det vigtigt at skabe et brand, som man helt bevidst vælger. Lige nu har vi en fordel i at være unikke på markedet i produktionsform og i smagsoplevelse. Men inden for en årrække er jeg helt overbevist om, at der vil komme flere vertikale produktioner til, og her skal vi udnytte forspringet til at stå stærkt i forbrugernes bevidsthed.”
Så hvordan får vi kunderne til at vælge netop Nordic Harvests salater, kål og krydderurter blandt alle de andre muligheder på hylden?
Her spiller markedsføringen en stor rolle. Groft sagt kan man inddele indsatsen i to overordnede områder: præsentationen af produkterne i supermarkedet og så opmærksomheden omkring, hvad det er, Nordic Harvest står for.
I selve supermarkedet er det afgørende, hvordan produkterne tager sig ud. Det er oftest her, købsbeslutningen tages. Derfor skal selve indpakningen også skille sig ud, og derfor er der tænkt meget over, hvordan indpakningen af Nordic Harvests produkter ser ud.
For det første er der boksen i klar genbrugsplast, der giver et godt blik ind på salaten. Man skal kunne se produktet, og det skal se friskt og gerne en smule mere luksuriøst og lækkert ud. Her spiller boksen også en rolle, da den står pænere end pose-salaterne, udover at den også gør, at bladene ikke bliver mast og holder sig friske i længere tid.
For det andet understøtter de grafiske elementer på boksen dette ved at være holdt i en enkel stil, men med farver, der skiller sig ud. Budskaberne er korte og centreres omkring bæredygtighed, ingen sprøjtegifte, convenience-vinklen (vores produkter skal ikke skylles og er klar til brug) og det faktum, at vores salater er lokalt producerede.
“Vi ved, at dansk produktion og convenience har en stor betydning for kunderne,” siger Max Schellenbauer og tilføjer:
“Men samtidig er hele baggrunden for Nordic Harvest jo bæredygtig produktion, så det er lige så vigtigt for os at få med. Heldigvis kan vi mærke, at det også er noget, der i stigende grad er vigtigt for forbrugeren. Det er dog vanskeligere at afkode bæredygtighed fremfor et dansk flag, der signalerer dansk produktion, når man står nede i butikken. Så det er jo hele tiden en afvejning af kanaler, i forhold til hvordan det når frem til forbrugeren. Et sjovt eksempel på det er, at vi om sommeren har større konkurrence på danskproduceret, da der selvsagt er stort udbud af danske salater i montren.”
Netop fordi bæredygtighed er sværere at afkode, ligger en stor del af markedsføringen også udenfor supermarkedet. Her bruger Nordic Harvest hele paletten af af presse, SoMe, annoncering og ikke mindst influencere.
Her er det ikke kun opskrifter på salater, der kommer ud af de samarbejder, men også alternative idéer som galette, forårsruller og spaghetti, der kan inspirere folk til at selv at prøve kræfter med vores produkter. Også her forsøger vi at gøre tingene lidt anderledes. Som da influencerne bag Mummum.dk brugte vores emballage til både at blande en salat og bruge den som en madkasse.
“Udfordringen er jo at skabe en sammenhæng hos forbrugeren – fra det, de hører om Nordic Harvest, til at kunne huske vores emballage og logo, når de står nede i supermarkedet. Selv om der kun står salat på indkøbssedlen, skal vi jo helst have dem til at tage et bevidst valg af vores produkter,” fortæller Max Schellenbauer.
“Lidt forkortet kan man sige, at indpakning, placering og et Dannebrog på pakken får de nysgerrige til at putte vores produkter i kurven, mens vores brand, logo og budskaber om bæredygtighed får de bevidste til at lægge os i kurven. Desto stærkere vi kan lave koblingen mellem de to, desto stærkere står vi.”
Der er med andre ord ikke et kort svar på det spørgsmål, som overskriften stiller, men det er en vedvarende, løbende proces, der finder sted både i og udenfor supermarkedet.
“Der er ingen tvivl om, at det er en svær øvelse at etablere et brand, især inden for frugt og grønt. Vi er stadig ret små, så vi har ikke musklerne til bare at poste millioner i branding. Men vi kan tænke ud af boksen ved at samarbejde med spændende influencere og kokke, tale med meningsdannere og beslutningstagere og invitere folk på besøg for at se produktionen,” siger Max Schellenbauer.
“Det handler om at få vertikalt dyrkede produkter på landkortet. Det er vigtigt at blive ved med at italesætte det, være aktive og få budskaberne ud at leve. Og heldigvis kan vi allerede nu se, at forbrugerne har taget os til sig. Vi har et minimalt spild i supermarkedet, og vi har en meget stor genkøbsværdi, der viser, at når først folk har prøvet vores produkter, så køber de dem igen.”
