Logo
“Hvorfor bruger I plastik til at pakke jeres salater ind?”
Nogenlunde sådan lyder et spørgsmål, vi jævnligt bliver stillet på sociale medier og fra kunder, der umiddelbart ikke kan se, hvordan plastik harmonerer med Nordic Harvests bæredygtige produktion.
For den gænge opfattelse er jo, at plastik er noget bras. Men det er i virkeligheden ikke altid tilfældet og er en populær forsimpling af en ret kompliceret problemstilling.
Der ligger mange tanker og analyser bag valget af vores plastikemballage, hvor vi har kigget på alle mulige andre alternativer – ligesom vi konstant holder øje med udviklingen indenfor alternativerne til plastik.
Så lad os se på mulighederne. Hvorfor bruger vi ikke pap eller papir til at pakke vores produkter ind – og hvordan ser det ud med bioplast?
“Papir eller pap ser jo rigtig godt ud, og det ligner måske noget fra et fransk marked, når produkter er pakket ind i lidt brunt papir. Men hvis man kigger på ressourceaftrykket på den type emballage, så er det faktisk markant højere end plastik,” siger Max Schellenbauer, der er salgs- og marketingchef hos Nordic Harvest. “Derudover er det ikke særlig smart til opbevaring af friske fødevarer, da pap og papir ikke har det godt med fugt.”
Desuden skal der være en membran mellem den type emballage og fødevaren. Og det er et problem, da det er langt sværere at genbruge sammensat emballage. Derfor ryger den ofte ud med restaffaldet og går op i røg.
I det hele taget er det forkert at antage, at papir altid er bedre end plastik. Eksempelvis har DTU Miljø lavet en såkaldt livscyklusvurdering af indkøbsposer i supermarkeder, der blandt andet viser, at den klassiske plastikpose har “den samlede laveste miljøpåvirkning” sammenlignet med andre typer af for eksempel papir.
Men hvad så med bioplast? Er det en løsning?
“Vi holder selvfølgelig løbende øje med, om der er andre emballageformer, som giver mening at bruge i stedet for plastik. En af dem, der ofte bliver fremhævet, er bioplast, og her sker der i øjeblikket en rivende udvikling. Men indtil nu er bioplast dog ikke en mirakelkur,” siger Max Schellenbauer.
For det første skal man dyrke plantematerialer til produktionen, og vi bruger i forvejen alt for meget af vores jord til landbrug. Dernæst er det langt fra alt bioplast, der kan genbruges, ligesom ikke alt bioplast er velegnet til friske fødevarer, da de både optager og nedbrydes af fugt.
Sidst, men ikke mindst, skal det også medtages i regnestykket, om det ikke er mere ressourcekrævende at fremstille ny bioplast end at genanvende allerede eksisterende plastik. Og der findes ikke – endnu – mængder af bioplast, der kan genanvendes, ligesom genanvendelsesprocesserne kræver andre metoder end dem, vi allerede har til fossil plastik.
“Med andre ord er bioplast fortsat lidt af en jungle. Både i forhold til anvendelighed, men så sandelig også i forhold til, om det samlet set er en mere bæredygtig løsning. Derudover er der jo også et spørgsmål om prisen. Det er ikke det springende punkt for os, men der skal stadig være en fornuftig sammenhæng mellem værdien af produktet og prisen på emballagen,” siger Max Schellenbauer.
Foruden det rette materiale er det vigtigt, at emballagen forhindrer madspild – en af de helt store syndere, når det kommer til at belaste miljøet.
“Op til en tredjedel af al mad, der produceres i verden, er enten kasseret eller beskadiget, før det forbruges af mennesker. Dette er et samlet spild af arbejde, vand, energi, jord og andre input, der forbruges for at producere maden,” skriver Teknologisk Institut på dets hjemmeside og tilføjer:
“Miljøpåvirkningen fra emballagen er marginal, og det er vigtigere, at alle fødevarer bliver brugt.”
Med andre ord skal man altså passe på med at gå på kompromis med kvaliteten af fødevareemballagen, da det kan føre til madspild og dermed en endnu større miljøbelastning, end en ændring ville kompensere for.
Det er også en af grundene til, at vi har valgt de bløde salatposer fra og i stedet bruger hårde plastikbokse.
Hvor posesalaten nemmere bliver mast og hurtigere bliver dårlig, så har boksen den fordel, at afgrøderne ikke kommer i klemme og derfor kan holde sig længere. Boksen kan desuden nemt åbnes og lukkes, så man kan opbevare det, man ikke bruger samme dag, i længere tid. Alt sammen ud fra et ønske om at holde produkterne friske så længe som muligt og dermed undgå madspild.
I den bedste af alle verdener var der selvfølgelig slet ikke noget emballage. Man tog måske sine egne beholdere med til den vertikale farm, høstede salaten og tog den med hjem igen. Men det er hverken realistisk eller praktisk.
Det er situationen, som den er i øjeblikket. Men det er et område under rivende udvikling, så vi holder naturligvis løbende øje med, om der kommer nye og bedre muligheder. Og med tiden kommer vi derfor naturligt til at gøre tingene lidt anderledes.
“I takt med at der kommer nye alternativer, kommer vi til at vælge løsninger, hvor vi enten minimerer mængden af plast eller finder noget andet materiale, vi kan pakke vores produkter ind i,” siger Max Schellenbauer.
Men for nuværende er konklusionen altså, at plastik er lettest at genanvende, når man ser på hele produktionscyklussen. Og hvis man håndterer affaldet og genbruger korrekt – og samtidig holder sig for øje, at plastik er et af de bedste materialer til at opbevare fødevarer og minimere madspild – så er plastik faktisk et af de bedste alternativer til slet ingen emballage.
Derfor er vores emballage fremstillet af genbrugsplast (det er faktisk gamle sodavandsflasker, der smeltes om). Den er samtidig 100 procent genanvendelig, og derfor kan den også bare smides i plastikcontaineren efter brug. Og vi lægger vægt på de 100 procent, da mange emballager har etiketter, membraner eller andet, der ikke umiddelbart kan genbruges. Her har vi også sikret os, at selv etiketten kan sorteres til genbrug.
