Logo
Langt fra alle vertikale landbrug er indrettet på samme måde. Nogle dyrker deres planter direkte i vand, andre sprøjter rødderne med småbitte dråber – og måske kan fisk komme til at spille en rolle på fremtidens vertikale farm.
Overordnet set findes der tre dyrkningsmetoder inden for det vertikale landbrug: hydroponisk, aeroponisk og akvaponisk dyrkning.
Den mest udbredte metode – og det mest enkle setup – er den hydroponiske, som også er den løsning, vi benytter os af hos Nordic Harvest. Her vokser planterne i et jordfrit miljø med rødderne i næringsrigt vand, der recirkuleres igen og igen.
“Vi har blandt andet valgt den løsning, fordi det er her, der ligger mest veldokumenteret forskning bag, og samtidig er det også den proces, der er lettest at håndtere, og hvor der derfor også er mindst, der kan gå galt,” siger Anders Riemann, stifter og direktør hos Nordic Harvest.
Andre metoder bygger enten ovenpå den hydroponiske eller forsøger at fordele vand og næringsstoffer ud til planterne på alternativ vis.
Dråber på rødder
Nogle vertikale farme har kastet sig over den aeroponiske dyrkningsmetode. Her står rødderne ikke under vand, men hænger derimod i luften, og i stedet sprøjtes de jævnligt med forstøvet, næringsholdigt vand. Den amerikanske virksomhed AeroFarms dyrker eksempelvis deres afgrøder på den måde.
“Fordelen ved den metode er, at rødderne har mere adgang til ilt, og det er vigtigt, fordi planterne skal bruge ilt for at optage næringstoffer,” forklarer Anders Riemann og tilføjer: “Man kunne måske tro, at den metode så forbruger mindre vand, men selvom man sprøjter med små dråber, ændrer det ikke på, at planterne stadig skal bruge lige meget vand for at vokse.”
En af de helt store udfordringer ved den aeroponiske metode er at sikre, at alle planter får den rette mængde næringstoffer, siger Anders Riemann:
“Det er svært at dosere mikronæringsstoffer, når man sprøjter rødderne med forstøvet vand. Det er vanskeligt at gøre det præcist, og man risikerer, at planterne ikke får alle de næringstoffer, som de skal have for at vokse,” siger han og peger på, at det ville kræve mere viden om for eksempel dråbestørrelser, før det giver mening at kaste sig over den løsning.
Fisk på land
En anden tilgang er den akvaponiske metode. Her kombinerer man akvakultur – altså fiskeopdræt – med den hydroponiske tilgang. Forenklet sagt fungerer det ved, at man omdanner fiskenes næringsrige affaldsstoffer, så de kan bruges til at gro planterne, og samtidig renser planterne det vand, som fiskene lever i. I denne model efterligner man altså den symbiose, man ser ude i naturen.
“Her er det for eksempel en fordel, at man skal tilsætte færre næringsstoffer til vandet. Men udfordringen er, at man så skal være utrolig opmærksom på, hvilke og hvor mange næringsstoffer der kommer fra fiskene, da det ikke altid vil være jævnt,” påpeger Anders Riemann.
Han understreger, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål forbundet med den metode, da den ikke er en særlig udbredt eller efterprøvet.
“Hvad hvis fiskene for eksempel skal have antibiotika, bliver det så optaget i planterne,” spørger han og tilføjer: “Og der er stadig en del teknologi, man skal have styr på. Det er i forvejen svært at dyrke planter i et lukket system, og jo flere elementer, man introducerer, jo større risiko er der for, at det ikke fungerer.”
Amerikanske Upward Farms har for nyligt kastet sig over den akvaponiske metode.
Løbende udvikling
Selvom der er fordele ved de alternative dyrkningsmetoder, så er der endnu et stykke vej, før det ville være farbare løsninger for Nordic Harvest, fortæller Anders Riemann. I dag – og i den overskuelige fremtid – holder vi os altså til den hydroponiske vertikale farm. Det er både det enkleste setup og den mest veldokumenterede metode.
“Men vi tester og udvikler hele tiden nye processer, for at sikre os at vi kan give planterne optimale vækstbetingelser,” siger Anders Riemann.
Betyder det, at vi på et tidspunkt kommer til at se fisk hos Nordic Harvest?
“Fisk kunne sagtens give mening i et setup som vores. Dambrug og havbrug er ikke særlig bæredygtige, de ødelægger vores vandmiljøer, og vilde fisk indeholder flere og flere tungmetaller og mikroplast. Derfor ville det på sigt give mening at tilføje fisk, for så kan vi sikre os rene fødevarer, ligesom vi ville undgå, at overskudsgødning udledes i havene,” slutter han.
