24.11.20
Pressemeddelelse

Danske Nordic Harvest rejser 62 mio. kr. til en af Europas største vertikale farme

indendørs foto af det vertikale landbrug, da lysene begyndte at blive tændt
Foto:
Nordic Harvest har netop lukket sin første investeringsrunde, og bliver en af de største vertikale farme i Europa. Med investeringsrunden på 62 mio. kr. fra en lang række investorer herunder Vækstfonden og lånefinansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond, vil Nordic Harvest bringe et bæredygtigt fødevaresystem tæt på forbrugeren.

Danske forbrugere er kommet et stortskridt nærmere bæredygtige og lokalt producerede højkvalitetsgrøntsager. Nordic Harvest har netop lukket sin første investeringsrunde, og bliver en af de største vertikale farme i Europa. Med investeringsrunden på 62 mio. kr. fra en lang række investorer herunder Vækstfonden og lånefinansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond, vil Nordic Harvest bringe et bæredygtigtfødevaresystem tæt på forbrugeren.

Planter på hylder i 14 etagers højde, så langt øjet rækker, skal fra sidst på året vokse i en hal i Taastrup ved Copenhagen Markets  - Nordeuropas største engrosmarked for fødevarer. Og det ser en lang rækkeinvestorer et stort potentiale i, hvorfor virksomheden netop har lukket en investeringsrunde på 62 mio. kr. Nordic Harvest starter i denne måned byggeriet af en indendørs, højteknologisk produktion af lokalt dyrkede salater og krydderurter, der har kort vej fra høst til forbruger.

”Verden står overfor store udfordringeromkring bæredygtighed og befolkningstilvækst, og derfor er vi nødt til at gentænke de måder, vi producerer vores fødevarer på. Vertikale farme kan skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem med lokal produktion, der samtidig giver en højere kvalitet og bedre smagsoplevelse end konventionelt dyrkede fødevarer,” fortæller Anders Riemann, der er stifter og direktør i Nordic Harvest.

Første etape af byggeriet i Taastrup stårfærdig allerede i efteråret 2020 med første høst i januar 2021. Herefter høstes der kontinuerligt 15 gange om året - eller hver 25. dag. I løbet af de næste to år skal produktionen udvides til over 7.000 kvm og i 14 etagers højde. Når anlægget er fuldt udbygget vil det kunne levere 1.000 tons fødevarer om året.

”Det er første gang i Danmark, at vi ser en vertikal farm iden her skala. Med en stærk bestyrelse og en række solide samarbejds- og finansieringspartnere har vi sikret de bedste forudsætninger for at kommerigtigt fra start. Planen er, at vi bruger den første tid på at optimereproduktionen for derefter at udvide produktionen i Danmark og i resten af Norden,” fortæller Anders Riemann.

Verden står overfor store udfordringeromkring bæredygtighed og befolkningstilvækst, og derfor er vi nødt til at gentænke de måder, vi producerer vores fødevarer på. Vertikale farme kan skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem med lokal produktion, der samtidig giver en højere kvalitet og bedre smagsoplevelse end konventionelt dyrkede fødevarer,

‍Bred investorkreds bag Nordic Harvest

Ny teknologi bliver i stor udstrækning udnyttet til at producere bedrefødevarer, der samtidig mindsker belastningen af jordens ressourcer, og som i vertical farmings tilfælde bruger en brøkdel af det landareal og ikke mindstvandressourcer, traditionelle produktionsmetoder kræver. Siden 2012 er venture investeringer i nye landbrugs- og fødevareteknologivirksomheder på globalt plan vokset med over 500 procent.

En lang række danske og udenlandskeinvestorer er gået sammen om finansieringen af Nordic Harvest, herunder en gruppe af større landmænd, erhvervsmanden Johan Hoffmann, Maj Invests CEO Jeppe Christiansen og Vækstfonden samt Danmarks Grønne Investeringsfond, der står som långiver. Ifølge adm. direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard, skal investeringerne være med til at sikre, at Danmark forsat kan være helt i front, når det kommer til produktion af kvalitetsfødevarer.

”I Danmark dyrker vi fødevarer i verdensklasse, og vi er kendt for vores høje kvalitet. Men for at skabe en bæredygtig fødevareproduktion skal vi blive ved med at udvikle og innovere. Det er Nordic Harvest et rigtig godt eksempel på, og derfor er vi glade for, at vi, både gennem en investering og via lån fra Danmarks Grønne investeringsfond, kan følge med på Nordic Harvests rejse” siger Rolf Kjærgaard.

Størstedelen af første års høst fraNordic Harvest er allerede forhåndssolgt til kantiner og hoteller, som har en stærk profil og store ambitioner inden for bæredygtighed, smag og kvalitet af meget høj klasse. Den resterende del af produktionen planlægges afsat til detailhandlen.

Om Nordic Harvest

Nordic Harvest er en bæredygtig fødevareproducent. Virksomheden benytter vertikal farming teknologi som optimeres til størst muligt udbytte på mindst muligt plads med så lidt miljøpåvirkning som muligt. Nordic Harvest leverer lokalt producerede produkter, der har mere smag og bedre holdbarhed end traditionelt dyrkede. Og der bruges aldrig gensplejsning, sprøjtemidler eller andre giftige kemikalier i produktionen. Se mere på nordicharvest.com

Om Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 7.900 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 24,9 mia. kr. Vækstfonden er også sekretariat for Danmarks Grønne Investeringsfond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund

Se mere på vf.dk og på gronfond.dk

Hent pressemeddelelse

Artiklen kan læses her

Læs mere lige her